Lad mig passe på din hjemmeside

Få ro i maven med en aftale på service og hosting

Serviceaftale

Sikkerheden af din hjemmeside er vigtig! Derfor anbefaler jeg altid, at du sørger for at tage løbende backup af dit spritnye website, så du sikrer det mod hackerangreb og virus. Bliver din side hacket – og har du ikke taget en back up af den seneste version – ja, så mister du i værste tilfælde hele dit site. Og det ville dæleme være ærgerligt, når nu du rent faktisk kan sikre dig!

Med en service- og hosting-aftale hos mig tager jeg ansvaret på mig for din hjemmesides sikkerhed.

Jeg sørger for, at dit site er backet up og korrekt opdateret til alle tider, lige som jeg løbende tager et helbredstjek på sitet for at se, hvordan den performer. Jeg foretager selvfølgelig de justeringer, der skal til for, at såvel sikkerheden som ydeevnen altid er i top. Jeg overvåger dit site året rundt og får besked, hvis din hjemmeside er udsat for virus. Skulle en digital skurk alligevel lykkes med at smutte ind ad bagdøren, så sørger jeg for at holde banditten for døren og handle på det med det samme.

Serviceaftalen faktureres månedligt, og i december måned modtager du en julehilsen med en oversigt over det arbejde, jeg har gjort på dit site i årets løb.

Serviceaftalen kan desuden tilkøbes sammen med en hostingaftale, hvis du ønsker at have det hele samlet ét sted.

Bemærk, at vælger du ikke at tilkøbe en serviceaftale hos mig, så ligger ansvaret for din hjemmeside ene og alene hos dig. En serviceaftale er præcis som en forsikring: den giver dig ro i maven og tryghed, fordi du ved, at du har købt dig til sikkerhed. Det frigiver både bekymringer og en masse tid, som du i stedet kan bruge på at passe din forretning, mens jeg passer på dit website.

WordPress serviceaftale

Lad mig passe på din hjemmeside