Logo og logopakker
Din visuelle identitet er vigtig
Dit logo er vigtigt. Punktum!
Og det er det, fordi det sætter scenen for hele din virksomheds brandDNA. Dit logo er nemlig på mange måder dit unikke fingeraftryk, og det er til stede i alt dit materiale på tværs – fra dit visitkort til dine markedsføringsmaterialer og din hjemmeside til dit facadeskilt på din ejendom og måske også på det tøj, du har på, når du er på arbejde.
Jeg designer logoer, der går hånd i hånd med din virksomheds øvrige historiefortælling. Der ligger nemlig ofte en hel masse symbolik i et logo – lige fra formgivningen til valg af symboler og farver.
Når jeg designer et logo til dig, modtager du altid logoet i en samlet logopakke, som indeholder dit logo i originalfarve, i sort/hvid samt i negativ og i både tryk- og webfiler.
Logodesign er for dig, der allerede er etableret med din forretning, men som ønsker et redesign og et brush up af dit eksisterende logo, så du får en ny, visuel identitet. Det er også for dig, der snart går i luften med din virksomhed, som derfor har brug for at få skabt dit allerførste logo.
Når jeg designer dit nye logo, så er det et parløb mellem mig som designer og dig som kunde. Det er nemlig alfa og omega, at du kan se dig selv og din virksomhed repræsenteret i dit logo – og dét gør jeg mig enormt umage for sidder lige i skabet!
Skal du bruge et nyt logo?
Processen
Lad mig opliste trinnene for dig
Dialog
Jeg tager den indledende dialog med dig. Jeg lytter til dine ønsker, krav og idéer, og så forventningsafstemmer vi omkring designprocessen. Vi taler symboler, symbolik, form, farver og meget mere. Har du eksempler på, hvad du godt kan lide, så vil jeg selvfølgelig meget gerne se dem til inspiration. Jeg rådgiver dig selvfølgelig også undervejs om de grafiske og æstetiske valg, som jeg mener, vi bør træffe.
Design
Nu går designprocessen i gang. Jeg arbejder altid på minimum 3 forskellige logooplæg til dig. Ud fra de tre oplæg vælger du, hvilket logo, der tiltaler dig mest, og så arbejder jeg videre på dét. Vi har som oftest et par korrekturrunder undervejs, hvor jeg justerer til efter input fra dig.
Overlevering
YAY! Tillykke med dit nye logo. Jeg sender dig din samlede logopakke, som indeholder dit logo i originalfarve, i sort/hvid samt i negativ og i både tryk- og webfiler samt i vector-format, så du kan bruge logoet på biler, facader, skilte mv. Jeg er altid stolt af mit arbejde, og derfor viser jeg også dit logo frem på mine sociale kanaler – dét håber jeg også, at du gør, og jeg bliver altid glad, når du tagger mig.
Har du brug for en designmanual?
Jeg udformer en samlet designguide
En designguide er en god idé for at sikre, at din visuelle identitet følger en klar, rød tråd på tværs af kanaler og platforme. Har du ikke allerede en designmanual, som jeg kan arbejde videre ud fra i udviklingen af fx en ny hjemmeside, så vil jeg klart anbefale dig, at du hiver fat i mig med henblik på at få en.
Logo og logopakke
Design af logo
DKK 5.000,- ex moms
Logo, logopakke og designmanual
Design af logo og samlet designmanual